Eftermiddagstur

Denne tur fokuserer hovedsageligt på livet langs kanalerne på vestsiden af floden kaldet Thonburi. Efter at have cyklet igennem et par boligkvarterer føles det, som om storbyen ligger langt bag os. Efter at have passeret bifloden Bangkok Noi, kommer vi til det lille lokalsamfund Baan Bu, som er kendt for fremstilling af stenpolerede skåle. Vi kigger lidt på produktionen inden vi cykler videre til den gamle jernbanestation og det store marked tæt ved. Turen fortsætter herefter til det smukke og interessante tempel Wat Nak Klang, som vi udforsker nærmere. Efter lunchstop direkte ved kanalen fortsætter vi fra floden mod vest. Her cykler vi ind i et virvar af små stier og kanaler og kan på nært hold iagttage thaiernes hverdagsliv. I nogle områder virker det, som om tiden står stille, og folk lever deres rolige liv, langt fra sky-train, computer, mobiler m.v. Pludselig når vi frem til et grønt junglelignende område, som er et rent paradis, så længe det findes. Når solen står lavt kommer vi frem til det sted, hvor en long-tail båd venter for at sejle os tilbage til udgangspunktet. Bådturen føles rigtig afslappende med cyklingen i frisk erindring.

Pris: 1250 Baht pr. person

Hver dag kl. 13.00-17.30

Distance: 15-16 km.

Bokning